Joel Arthur Rosenthal (JAR) – Profil
Joel Arthur Rosenthal er født i 1943 i Bronx, USA. Han er en af verdens mest eksklusive smykke designere og for at få lavet et smykke af ham skal man introduceres via en bekend. Skulle du være så heldig at sætte en fod i hans anonyme værksted kan du stadig risikere at han afviser dig, hvis smykket, efter JAR’s mening, ikke passer til din person. Joel Arthur Rosenthal tog hovedfag i Kunsthistorie og filosofi på Harvard i 1964-1966. Efter de to år flyttede han til Paris, hvor han forsøgte sig med at skrive franske og engelske filmmanuskripter. Efterfølgende designede han tapetmønstre, åbnede en broderi butik, og arbejdede kortvarigt for Bulgari for til sidst at eksperimentere med smykker – Et valg der skulle vise sig endelig at være den rette hylde for Joel Arthur Rosenthal – og den sidste virksomhed han skulle stifte blev virksomheden JAR, som han startede med partneren Pierre Jeannet i 1977.
Hans arbejde blev hurtigt kendt for sine livlige farver og organiske former i de dyreste ædelmetaller på markedet. De typiske kreationer er stor en graduering af farver og emnet’s form er ofte inspireret af naturen: en blomst, insekt eller mytologiske dyr. Virksomheden, der ligger i en passage til venstre for Ritz hotel, ved Place Vendôme, skaber kun 70 – 80 smykker hvert år. Der annonceres ikke for virksomheden på nogen måde, der er ingen åbningstider, der er intet vindue med med smykker og du kan ikke få adgang med mindre du er forventet og en aftale er klar. Alligevel har JAR’s smykker en kult lignende fanskare og er en af de mest efterspurgte mærker blandt kendere. På auktioner hos Sothebys eller Christies kan man være heldig at ramme ind i et JAR smykke, men her kan man være forvisset om at man ikke kommer billigt til fundet.
Det siges at der kun findes 250 kvinder i verden der er i besiddelse af et unikt JAR smykke – heriblandt finder man blandt andet Elizabeth Taylor, Ann Getty, Elle Macpherson, Barbara Walters, enkelte Rothchild familemedlemmer, Gwyneth Paltrow og udvalgte personer i Paris og New Yorks Jet-set.
Skal du gøre dig forhåbninger om at være en af de udvalgte der kan opnå en session med Joel Arthur Rosenthal i hans butik, skal du være klar til at give mellem 2-3 millioner DKK for et smykke. Sessionerne varer også flere timer og hver udvalgte klient er JAR’s muse til det pågældende kunstværk.
Hos Christie’s betegnes Joel Arthur Rosenthal, som en levende Cartier og det menes at hans smykke kreationer vil overgå i historien. Selv den berømte smykke designer Diane Von Furstenberg udtaler: “Han er nutidens Fabergé” – Og det menes da også at hans smykker vil være et attraktivt investeringsobjekt.
JAR er omgivet af mystik, rygter og spekulationer og halvdelen af hans klienter tør ikke andet end at være anonyme, hvis de donerer et af hans smykker på auktion.
Rosenthal’s vigtigste inspiration er naturen selv: organiske former såsom vedbend blade, orange blomster, salamanders, anemoner og sommerfugle. Legeringer og sten, matches til en kundes naturlige farver. Valget af form kreeres særligt efter hendes personlighed og udstråling.


