Diamanten: Kvindens Bedste Ven
Diamanter er blandt de mest værdsatte/dyrebareste materialer på jorden. Deres uforlignelige skønhed, elegance, holdbarhed og mysterierne forbundet med dem har fanget vores fantasi i tusinder af år.I betragtning af de uendelige historier og mystik bag denne royale sten, er det ikke så underligt, at den er kommet til at symbolisere den ultimative gave i form af kærlighed og romantik.
Ikke blot er en diamant det oplagte og mest benyttede valg for potentielle brude og gomme til forlovelsesringe, men stenen er også fødselstenen for april. Diamanter er den anbefalede gave for par der fejrer deres 10., 60. og 75- års bryllupsdag.
At købe et stort diamantsmykke såsom en forlovelsesring eller jubilæums- smykker er et af de dyreste indkøb mange af os nogensinde vil foretage. Derfor er det vigtigt at forstå de elementer der ligger bag kvaliteten og prisen på en sten, så du kan foretage en kalkuleret beslutning.
Når du går på diamantindkøb skal du huske på, at værdien af en sten er bestemt af ”de 4 C’er” De 4 C’er står for Cut, Color, Clarity og Carat. – På dansk: Slibning, farve, klarhed og vægt.
Cut henviser til gennemførelsen af diamantens udformning, den dygtighed, hvormed den blev skåret ned, kvaliteten af poleringen og den samlede symmetri af stenen. Diamant slibninger er bredt klassificeret som Ideal, Excellent, Very Good, Fair eller Poor. En korrekt sleben diamant frigiver den indvendige glans af stenen, og projekterer den maksimale mængde af lysglimt og stråler. En dårligt sleben diamant tillader lyset at sive ud i sider og bund i stedet for at afspejle tilbage til øjet, hvilket resulterer i en “kedelig” diamant, der endda kan få “døde” pletter indeni.
Color henviser til tilstedeværelsen eller fraværet af farve i hvide diamanter. Typisk er reglen at jo hvidere stenen er, jo større værdi har den. Selv et lille skær af gul eller brun kan have en negativ indvirkning på stenens værdi. De fleste diamanter er klassificeret på GIA’s farve skala, der begynder med “D” for farveløs og fortsætter hele vejen op til “Z”, Farven bliver mere synlig, når du bevæger dig op igennem alfabetet. Diamanter i DF farveskalaer betragtes som de mest værdifulde, fordi de er sjældne.
Clarity henviser til tilstedeværelsen af overflade eller interne fejl der er skabt under dannelsen af diamanten. Eksterne mærker er kendt som pletter, mens interne kaldes for inklusioner. Diamanter sorteres efter klarhed på en skala fra “F” for fejlfri (ingen pletter eller synlige inklusioner under 10x forstørrelse) til “I” for ufuldkomne (inklusioner der kan ses med det blotte øje), med mange kvaliteter og subgraderinger mellem disse to. De bedste diamanter, er selvfølgelig fejlfri ( Flawless), men disse sten er meget sjældne og derfor meget dyre.
Carat er vægten på stenen. En karat er cirka 200 mg eller 100 “point”. En sten der vejer en halv karat ville være en 50 pointer, og så videre. Generelt er større diamanter sjældnere og har derfor en højere værdi pr karat. Men andre faktorer såsom Cut, Color og Clarity kommer ind i billedet i fastsættelsen af en diamants værdi. Det er fuldt ud muligt for en mindre sten af usædvanlig cut, color og clarity at være mere værd end en større sten på kun gennemsnitlig kvalitet på disse områder.
Diamanter findes i adskillige fysisk farvede varrianter – i røde farver, pink, blå, grønne, gule, brune, og mange andre. De varierer i farverigdom eller mætning fra “svag” til “levende”, med sidstnævnte kategori forbeholdt sten med de mest livagtige og dybeste mætninger. Værdien af en sten afhænger i høj grad af sjældenhed i farven (f.eks røde farver og grønne er sjældnere end gule og brune. De pink diamanter er de mest sjældne.) Mætningskoncentration af farven, og renheden af farven (uanset om farven er lys og klar eller overskygges af skær af andre underliggende farver). Topvurderede diamanter er ekstremt sjældne, og kan opnå usandsynligt høje priser. Den mest berømte farvede diamant er sandsynligvis Hope diamanten, en 45,52-karat dyb blå sten, der er udstillet hos Smithsonian Institution i Washington, DC
Selv om diamanter er det hårdeste kendte stof på jorden, med en hårdhed på ”10″ på Mohs skala kan de stadig blive beskadiget, hvis de ikke håndteres med omhu. Da diamanter kun fysisk kan påvirkes af andre diamanter, er det vigtigt at gemme dine diamant smykker særskilt, så de ikke rører hinanden. Diamant smykker bør aldrig blive båret under tungt arbejde, da visse punkter er sårbare over for skår og fatningen kan løsnes. Besøg en smykke- detailhandler hvert halve år for at få dine diamanter og fatninger kontrolleret.
Med hensyn til rengøring, er det altid bedst at få det gjort af en professionel. Hvis du vil gøre dem rene derhjemme, kan du bade dine diamantsmykker i varmt vand, der indeholder et mildt flydende opvaskemiddel, børste med en blød tandbørste, derefter skylle og duppe tør med en blød, fnugfri klud. Andre effektive rengøringsmetoder omfatter gennemvædning af diamanter i husholdnings ammoniak, særlig smykkerens fra kendte mærker… Og endda et glas vodka.


