SMYKKESTIL

Opal

Smykkestil april 16, 2012 Ædelstene Ingen kommentarer

Opal: Dronningen af ædelstene

Opalen er oktober måneds fødselssten,  og er en af naturens mest værdsatte ædelsten. Opalen er den anbefalede smykkesten for par, der fejrer deres 14 års bryllupsdag.

Opaler blev udvundet af østeuropæerne, Aztekerne og gamle stammer i Centralafrika. Opaler har været indfattet i kronen til den hellige romerske kejser og i de franske kronjuveler. De er nævnt i gentagne skuespil af Shakespeares og i Sir Walter Scott’s romaner. Napoleon gav en opal til Josephine, og Dronning Victoria gav dem ud som bryllupsgaver.

En af årsagerne til at denne sten har været så højtagtet er på grund af den mystiske overtro der er forbundet med den. Skandinaviske kvinder havde opaler i deres hår for at forhindre det i at blive gråt. Araberne troede, at den ville afværge lyn og gøre sin ejer usynlig. Andre egenskaber tillagt opalen er bla. evnen til at beskytte hjertet og nyrerne samt beskytte imod besvimelse og infektion.

Den blev tilbedt af romerne som et symbol på håb, troskab, renhed og held og lykke. Opal kaldes til tider “dronningen af ædelstenene”, fordi den udleder lysglimt i alle regnbuens farver i mange nuancer.

Dette farvespil er opalens signatur og en af de væsentligste egenskaber. Stenen findes i mange nuancer, herunder hvid opal (den mest almindelige),  sort opal “klippe” opal (sort opal med jernoxid), krystal eller vandopal, som er gennemsigtig samt  ildopal, som har en gulorange til rød farve.

Størstedelen af verdens opalforsyning kommer fra Australien. Sort opal er den mest sjældne type og derfor den mest værdifulde. Hvid opal er også udgravet i Brasilien. Ild og krystalopal kan findes i USA (Nevada) og Mexico.

Farvespil, mønstre og nuancer er de vigtigste egenskaber når man værdibestemmer en opal. Opaler der indeholder en stærk ildrød nuance er dog de mest værdifulde. Sten med blå eller grønne lysglimt er mere almindelige og også mindre værdifulde. Stenens størrelse har også indflydelse på prissættelsen, da den sjældent findes i større versioner. Priserne kan variere fra nogle få dollars per karat for en hvid almindelig opal til mere end $ 1000 pr karat for fine sorte opaler. De fleste opaler er ikke med facetter og skæres normalt i ovale, afrundede former for at øge farvespillet.

Naturlige perfekte opaler er ekstremt sjældne og dyre. Mange er behandlet for at forbedre deres udseende. En almindelig behandlingsteknik er at placere stenen i en sukkeropløsning og derefter i svovlsyre, hvilket gør grundfarven mørkere og farvespillet mere udtalt. Andre behandlinger omfatter anvendelse af farveløs olie, voks og harpiks, plast, eller syntetiske harpikser for at hærde og udfylde revner samt forbedre holdbarhed.

Med en hårdhed på ca 5,5 på Mohs hårdhedsskala, er opalen forholdsvis skrøbelig, og der skal sørges for ikke at ridse, lave skår eller flække stenen. For at rengøre en opal skal du bruge en blød klud fugtet med olivenolie. Du må ikke anvendes kemisk eller mekanisk rensemiddelprodukter. Sørg for at undgå varme og tørre forhold, da dette kan dehydrere og flække stenen. Undgå generelt fysiske påvirkninger.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Like this Article? Share it!

About The Author

Leave A Response