Et eksklusivt indblik i fremstillingen af smykker hos Cartier.
Hos Cartier er smykke fremstilling en fusion af designer mod ædelsten og juveler mod ædelmetaller. Det hele starter med en idé – et ønske om en særlig farve eller materiale, en form eller en fasination af en speciel ædelsten – sidst kræver det en mester i viljestyrke og evnen til at virkeliggøre drømme.
Fra det oprindelige design til det færdige smykke kræver det alle specialisterne i branchen fra Cartier huset, for at opnå det endelige mesterstykke.
Først Idéen

Den første skitse tegnes i hånden, hvor det bærende i designet er ædelstenen. I de fleste kreationer tages der udgangspunkt i at holde ædelstenen som værende den centrerede del af smykket. Resten af smykket bygges op rundt om stenen. Den originale idé og skitse bliver yderligere defineret samt metodisk studeret af designerne. En af de optegnede Gouache tegninger (vandfarve) udvælges herefter som det bærende design for de efterfølgende stadier i kreationen. Den udvalgte tegning vil være optegnet i 1:1 størrelse der indeholder den nøjagtige farve, tykkelse og materiale ned til den mindste detalje. Målet er at afbalancere former og bevægelser og transformere dette til smykkesprog uden at miste eller formindske den oprindelige følelse i smykkets design.
Værkstedschefen, designeren/modeløren, engravøren og chefteknikerne arbejder herefter i fællesskab ud fra den udvalgte tegning, for at udarbejde teknikken der skal benyttes for at få den tegnede vision til udfolde sig til det færdige smykke.
Ved at placere stenene på en voksmodel tillader det juveleren at studere hvor godt samspillet vil fungere, hvilke kombinationer af farver der skal sammensættes, hvilken type resonans der skal vibrere mellem stenene, samt hvilke vinkler der er optimale for den perfekte resonans og lyssætning.
Fra voks til metal: Juvelens synliggørelse

I traditionel skabelse af smykker er hele smykket lavet udelukkende af juveleren. Han skaber den fundamentale form direkte ud af ædelmetaller og fortolker her designet direkte til det færdige resultat.
Ved Cartier’s dyre-design smykker laves der først en model i grøn voks. Dette tillader skulptøren at ramme den rigtige fortolkning af dyrets bevægelse. Det er denne voks der bliver til smykkets skelet når den laves med ædelmetallerne.
En traditionel juvel eller en juvel inspireret af Cartiers *bestiary. (*Et kompendium af dyr og sten samt disses særlige betydning) bliver udvalgt og stykket bliver herefter overgivet til juveleren. Det er juveleren der skaber selve rammen for smykket, borer hullerne til juvelernes fatninger og laver layoutet til juvelerne. Dette stadie er det det vigtigste, da det er her designets følelse tager form. Stadiet der virkeliggør drømmen og følelsen fra den første idé og tegning.
Juvel eksperten udvælger herefter de sten der skal benyttes og sliber dem herefter ud fra nøje givede instruktioner. Det er på dette stadie at diamanten, rubinen eller safiren virkelig kommer til live. Skabt som et rosenblad, dyrepels eller et helt tredje design; skabt af fingrene på en håndværker der fremtryller liv i juvelen.

Indfatteren får herefter smykket for at fatte stenene i fatningerne. Indfatterens kunstneriske færdigheder er essentielle for smykket samspil mellem form og spillet fra stenene. Formens helhed bliver nøje studeret og én efter én placeres stenene i deres respektive fatninger. En del af processen er at skabe et gennemført smykke i rene linjer og komplet helhed, der samtidig understreger og forstærker dele af udseendet. Undervejs er der flere indfatnings muligheder; caréindfatning , grappefatning, reverteret, påloddet, rørfatning samt pavéindfatning. Med disse teknikker i baghovedet skal der udvikles en stil, fremvises en sten i dens højeste potentiale, og samtidigt skabes en komplet harmoni i smykket.
Efter stenene er indfattet skal juveleren nu samle de forskellige dele af smykket der både kan være fæstnet eller med omdrejningspunkt, som ved dyre-smykkerne.
Gennem denne proces, vil smykket gentagne gange blive sendt til polering ved flere stadier: før samling af delene, før og efter indfatning, og ved det afsluttende stadie hvor poløren giver smykket dets sidste finish og hermed definerer udseendet og følelsen i kunstværket. De kunstneriske færdigheder skal være både grundige og ekstremt detaljeorientere. At mestre færdigheder der skaber den perfekte synergi mellem komfort og skønhed i et smykke er noget der kræver mange års erfarring.
Resultatet af teamwork

De forskellige stadier kan kræve adskillige måneders hårdt arbejde. Det er et 100% teamwork der involverer nogle af smykkebranchens største talenter og kunstnere. Hver enkelt person involveret er uundværlig for at give drømmen liv. Med deres talenter og færdigheder sætter de deres eget præg på smykkets tilblivelse i en metodisk og grundig orden.
Skaberen af den oprindelige ide, er med under hele forløbet og arbejder tæt sammen med hver enkelt person involveret for at se hvilken følelse der skabes og om det følger den vision der var grundlaget for designet.
Kunsten at skabe og virkeliggøre en drøm er en umættelig følelse af glæde, der konstant fornyes - og for hvert færdige kunstværk, dukker der en ny udfordring op – en ny drøm der skal virkeliggøres.









