De Grisogono – Browny Brown Guldsmykker
Fawaz Gruosi var manden der gjorde sorte diamanter til kvindernes nye elsker. Han er kendt som visionæren og kunstneren bag überklasse brandet De Grisogono. Hans eksperimenterende natur og kreative udfoldelser lægger mange smykkedesignere i misundelsens store sorte skygge – Browny Brown guldsmykkerne er ikke en undtagelse.Silkeblød varm chokolade smeltet til en dybbrun raffineret masse og foreviget som et kunstværk. Browny Brown Guld … er en anderledes og unik måde at bære guld. Fawaz Gruosi udforsker nye horisonter i en verden af ædelmetaller og fordyber konstant sit talent i en verden af eksperimentel natur og fornyelse.
For at skabe sit Browny Brown Guld anvender de GRISOGONO en unik proces, baseret på det kendte PVD princip (Fysisk fordampning og deposition). Magien og alkymien i metamorfosen af guldet gør resten. De Grisogono er typisk kendetegnet ved en overdådig pavering af rubiner, smaragder og farvede diamanter. Browny Brown guldsmykkerne får lov til at sole sig i det chokoladedybe guld med mindre paveringer, med rig mulighed for at nyde det særlige og unikke ædelmetal.
Browny Brown guldsmykkerne fås i kombinationer med pinkguld/Browny Brown guld tilføjet brune og hvide diamanter samt gule, orange og røde safirer en masse.
Nye gæsteskribenter på Smykkestil
Shaun Leane vinder UK Jewellery Designer 2010
Gemmolog – En uddannelse i ædelsten
Sienna Miller med Piaget Possession Smykker
Georg Jensen & Ole Yde | Copenhagen Fashion Week