Georg Jensen – Moonlight Kollektionen

Share

Georg Jensen Moonlight SmykkerGeorg Jensens Moonlight Kollektion, er et forbilledligt eksempel på, hvordan smykkedesigns der blev tegnet for hundrede år siden, kan integreres i den nutidige internationale modescene, hvis de rette talenter står bag.

Netop denne opgave har Georg Jensens kreative team sat sig for. Med Georg Jensens nye kreative direktør, Todd Bracher i spidsen, samt assistance fra designer Marianne Eriksen Scott-Hansen, har teamet draget inspiration fra Georg Jensens designarkiv, og fundet hundredevis af tegninger og smykkedesigns, hvoraf mange aldrig er lanceret tidligere.

”Første gang jeg trådte ind i arkivet, blev jeg nærmest målløs. Det var en fantastisk oplevelse, som
bekræftede mig i, at vi hos Georg Jensen er i besiddelse af noget helt unikt. At nøglen til vores
uvurderlige skattekiste også er nøglen til Georg Jensens fremtid,” Udtaler Ulrik Garde Due,
administrerende direktør for Georg Jensen.

”Sølvet har dette dejlige maaneskinsskær. Den danske sommernats lys…”
Det poetiske citat stammer fra Hr. Georg Jensen, og netop disse ord fra mesteren selv er udgangspunkt for efterårets smykkelancering – den største fra Georg Jensen i mange år.

Georg Jensen Moonlight Kollektionen

Moonlight kollektionens fundament ligger i et udvalg af de bedste designs fra Hr. Georg Jensen selv. Heriblandt Armbånd nr. 11 fra 1905, der var et af Georg Jensens første smykkedesigns. Den kendte Månestensbroche fra 1914 er også at finde i den nye kollektion.

Moonlight kollektionen er skabt i Sterlingsølv med en pragt af håndmonterede semiædelsten, som ametyst, granat, peridot, orange månesten, rosakvarts, nefrit, blå og orange kalcedon og karneol, der er gravet ud fra Georg Jensens stenarkiv. Heraf opstod den første inspiration til kollektionens navn:  ”Moonlight”.

Moonlight smykkerne har sit autentiske udgangspunkt i Hr Georg Jensens originale designs, tilført en uimodståelig flod af ædelsten og farver, men kollektionen har yderligere fået et frisk pust af nutidige variationer der gør smykkerne ideelle til nutidens trashy og suburban-rock trends.

Moonlight Kollektionens internationale force ligger i Moonlight Limited Edition – et rock chic statement i sterling sølv og sort agat, der gør sig både til læderjakken og jeans samt til galla.

Georg Jensen Moonlight Limited Edition tæller i alt fem sæt med halscollier og armbånd i rå kombination af sterlingsølv og sort agat. Lanceringen foregår med et sæt på hvert af de fem kontinenter, hvor Georg Jensen er repræsenteret, med fokus på New York, London, Paris og Tokyo, hvor interessen for vintage allerede er eksplosiv.

Med Moonlight kollektionen hejser Georg Jensen den danske fane for at indhylde den internationale modescene i scandinavisk vintage, kvalitet og design.

En personlig beundring og kudos, skal lægges i detaljerne på de nye tilførelser. Heriblandt ringene og ørestikkerne med kronblade omkranset semiædelstenene. Kigger man nærmere på hvert enkelt smykke, opdager man hurtigt, at det der som udgangspunkt ligner et, som forventet, ældre rustikt design har fået tilført de rene og fløjelsbløde linjer der har været Georg Jensens statement gennem de sidste mange år.

Forhandles hos www.georgjensen.com

, , , ,

  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.